Maurits Weill (1870, Haarlem), søn af butiksindehaverne Nico Weill og Rosalie Emrik, blev uddannet konditor, sandsynligvis i New York. I 1904 åbnede han Patisserie Américaine på Waterlooplein i Amsterdam og vendte senere tilbage til Haarlem. Han blev gift med Helena de Vries (1880, Deventer) i 1906. Fra 1920'erne boede de i Haarlem, sidst på Eindenhoutstraat 45. I august 1942 var Maurits blandt de første jøder fra Haarlem, der blev deporteret til Westerbork; hans hus blev beslaglagt og plyndret. Helena, som havde et skrøbeligt helbred, blev i Amsterdam hos slægtninge og fik lægehjælp, indtil hun blev deporteret. I februar 1943 blev også hun sendt til Westerbork og derefter til Auschwitz, hvor hun blev myrdet. Maurits omkom også i Auschwitz. Begge kom fra store jødiske familier af købmænd og professionelle, hvoraf de fleste ikke overlevede Shoah.
Denne historie er oversat automatisk og kan indeholde fejl. Vis den engelske tekst
