Andreas Storckel (1884-1945) boede i Pleinstraat 127 og var pensioneret jernbanearbejder, da Anden Verdenskrig brød ud. Sammen med sin kone Pauline Lefèvre og deres datter Anna sluttede han sig til uafhængighedsfrontens partisangruppe 34.
Som veteran og brandmand fra Første Verdenskrig valgte Storckel at slutte sig til modstandsbevægelsen. Hans hjem i Pleinstraat fungerede som kommandopost for modstandsbevægelser. Han distribuerede undergrundsaviser, gav husly til fremtrædende modstandsfolk som François Daman og Godfried Dreesen, deltog i sabotageaktioner og skjulte ammunition. Hans hus blev et centrum for væbnet modstand mod den tyske besættelsesmagt. Storckel var også nabo til Hortense Daman, som også var aktiv i modstandsbevægelsen som ung pige.
I februar 1944 blev Storckel arresteret og fængslet i Fort Breendonk. Den 8. maj 1944 blev han deporteret til koncentrationslejren Buchenwald. Her døde han under tvangsarbejde i en saltmine den 6. marts 1945, mindre end seks uger før befrielsen. Han var 60 år gammel og efterlod sig en kone, fire børn og to børnebørn.
Denne historie er oversat automatisk og kan indeholde fejl. Vis den engelske tekst
