Elisabeth Andriesse voksede op i Vlissingen. Da hun var omkring femten år, besluttede hendes far at flytte til Belgien. I Antwerpen blev Elisabeth gift med Pinkas Spira, en polsk mand, og parret fik en søn, Jean. Fordi han blev i Belgien, efter at hans opholdstilladelse på 10 dage var udløbet, blev Pinkas statsløs. På grund af sit ægteskab delte Elisabeth denne status. Derfor fik hendes familie ikke lov til at krydse den franske grænse. Hendes forældre og hendes bror Lou fik lov til at gøre det. De rejste videre til Hollandsk Ostindien og endte til sidst i japanske lejre. Elisabeth, Pinkas og deres søn vendte tilbage til Antwerpen og boede på Herculusstraat 1 i Berchem. I efteråret 1941 lykkedes det dem at nå frem til den frie zone i Frankrig i al hemmelighed. Men heller ikke der var jøderne i sikkerhed. De gjorde alt for at fortsætte deres flugt.
Pinkas formår at krydse Pyrenæerne og komme ind i Spanien. Elisabeth og Jean falder i hænderne på et useriøst netværk af passeurs. De bliver fanget under deres første flugtforsøg, men bliver løsladt til gengæld for store bestikkelser. Et andet forsøg viser sig at være fatalt: De bliver arresteret og transporteret til Drancy. Derfra tager de den 76. transport til udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau, hvor de straks bliver dræbt. Elisabeth er 36, og Jean er 6. Ingrid Vander Veken har skrevet den gribende bog "Verloren" (Fortabt) om Elisabeth Andriesses og hendes families tragiske krigsoplevelser. (Pelckmans, ISBN 978 94 6434 161 4).
Denne historie er oversat automatisk og kan indeholde fejl. Vis den engelske tekst
