Byen München tillader ikke Stolpersteine på offentlig grund. I stedet bruger byen plader og stelæer på vægge og stolper. Beslutningen følger af kritikken af formen.
Indsigelsen
Den mest kendte kritiker er Charlotte Knobloch, mangeårig leder af det jødiske samfund i München. Hun gør indsigelse mod, at ofrenes navne ligger på jorden, hvor folk går hen over dem. Stenene ligger i niveau med fortovet, så navnene ligger på det niveau, hvor folk går. Hver sten er til én person, og familier får sten side om side, så de igen er samlet foran deres hjem. Stenene lægges ved en lille ceremoni, ofte med pårørende, naboer og skolebørn.
Tilhængernes svar
Tilhængerne svarer, at det at gå forbi ikke er respektløst. De siger, at det at bøje sig for at læse navnet netop er stenens pointe. Mange pårørende beder også selv om stenene. Formen stammer fra den tyske kunstner Gunter Demnig, som fik ideen i 1992. Den 16. december 1992 lagde han den første sten foran Kölns historiske rådhus, som mindede om ordren fra 1942 om at deportere sinti og rom til Auschwitz.
Hvor stenene ligger
De første Stolpersteine for enkeltpersoner blev lagt i Köln i 1995 og i Berlin-Kreuzberg i 1996, i første omgang uden officiel tilladelse. I 1997 blev de første officielt godkendte sten lagt i St. Georgen nær Salzburg i Østrig. Fra 2000 gav byen Köln tilladelse, og projektet voksede derfra. Der findes nu mere end 100.000 Stolpersteine i cirka 30 europæiske lande. Private personer og lokale grupper bestiller og betaler for stenene, blandt dem pårørende, beboere, skoler og historiske foreninger. Lokale frivillige beder kommunen om tilladelse, fordi fortovet er offentlig grund.
Siden 2019 har Stichting 18 September i Eindhoven sammen med lokale organisationer ført en database over Stolpersteine i Nederlandene og Belgien, og nu også over sten i andre lande. I mange år lagde Demnig de fleste sten selv. Ved du mere om en person, kan du sende det til [email protected].
Find sten i andre byer på kortet over Stolpersteine.app.
Læs videre
Stolperstein eller mindeplade: hvad er forskellen?
En Stolperstein er en lille sten i fortovet til én person. En almindelig mindeplade eller et monument står normalt ét sted.
Hvordan forklarer man børn om Stolpersteine?
Start med stenen selv: en lille messingplade i fortovet med et navn og ordene her boede. Forklar derefter, hvem der boede der, og hvad der skete.
Stolpersteine i klasseværelset: en lektion eller et projekt
En kort skoletime om Stolpersteine: læs en sten, find adressen på kortet, undersøg personen i arkiverne og deltag i en lægning.




