Hvorfor kaldes de snublesten (Stolpersteine)?

‘Stolperstein’ er tysk for ‘snublesten’. På hollandsk siger man ofte ‘struikelsteen’. Navnet lyder først mærkeligt, for man snubler faktisk ikke over disse sten. Hver af dem er en betonklods på cirka 10 gange 10 gange 10 centimeter med en messingplade øverst, og pladen ligger i niveau med fortovet. Flertalsformen af Stolperstein er Stolpersteine. På fransk bruges også betegnelsen pavé de mémoire.

Hvad navnet betyder

Navnet henviser til, hvad stenen gør ved læseren, ikke til kroppen. Den tyske kunstner Gunter Demnig, som skabte projektet, siger, at man snubler med hovedet og hjertet. For at læse navnet må man bøje sig ned mod fortovet. Hvis man går hen over en sten ved et uheld, betragter projektet det ikke som en forseelse. De fleste træder bare uden om stenene, når de har lagt mærke til dem.

Hvor ideen kom fra

Demnig fik ideen i 1992. Den 16. december 1992 lagde han den første sten foran det historiske rådhus i Köln. Den mindede om ordren fra 1942 om at deportere sinti og rom til Auschwitz. De første sten for enkeltpersoner blev lagt i Köln i 1995 og i Berlin-Kreuzberg i 1996, i første omgang uden officiel tilladelse. I 1997 blev de første officielt godkendte sten lagt i St. Georgen nær Salzburg i Østrig. Fra 2000 gav byen Köln tilladelse, og projektet voksede derfra.

Et ordsprog og en stor idé

Demnig citerer ofte et ordsprog fra Talmud: En person er først glemt, når hans eller hendes navn er glemt. Hver sten bærer ét navn. Projektet kaldes ofte verdens største decentrale mindesmærke, fordi stenene ligger mange steder frem for ét samlet sted.

Snubletærsklen

Hvor rigtig mange mennesker var blevet ofre, bruger projektet en Stolperschwelle, altså en snubletærskel. Det er en lang messingstrimmel med én tekst for hele gruppen. Den ligger også i niveau med jorden, så man må bøje sig for at læse den.

Du kan finde sten nær dig på kortet over Stolpersteine.app.